Anmeldelse: Black Panther: Wakanda Forever

Efterfølgeren til 2018's blockbuster Black Panther er her, men lever den virkelig op til forventningerne?

Efter succesen med Black Panther, der modtog i alt syv Oscar-nomineringer og vandt tre af dem, var der naturligvis visse forventninger til efterfølgeren. Men kan forventningerne virkelig indfries efter Chadwick Boseman's tragiske bortgang?

Da Boseman døde i 2020, blev planerne om Black Panther-efterfølgeren tvunget til at blive sat på pause. Hvordan ville man fortsætte uden ham? Det blev ret hurtigt besluttet, at han hverken ville erstattes af en anden skuespiller eller klippes ind i filmen digitalt (som det f.eks. blev gjort med Leia i Star Wars: Episode IX - The Rise of Skywalker efter Carrie Fisher's død). Med den beslutning måtte historien dog skrives en hel del om, hvorfor filmen blev udskudt i flere måneder.

Handling

Det giver os nu en film, hvor kong T'Challa er død. Mens Wakanda sørger over sin konge og beskytter, ser andre lande deres chance for på forskellige måder at angribe det land, der nu åbent har vist verden, hvilken magtfuld nation de virkelig er, hovedsageligt takket være at være det eneste land i verden, der har adgang til metalvibranium.

Nogle af indbyggerne i Talocan er blå.

Da Wakanda ikke er helt glad for at dele vibranium med resten af verden, søges det også andre steder, og det er, når du ubevidst vækker en sovende bjørn med potentiale til at være lige så magtfuld som Wakanda.

Skuespillere

Selvom hovedpersonen fra den første film altså mangler, ser vi en række kendte ansigter igen. Angela Bassett er tilbage på tronen, da dronning Ramonda efter hendes søns død og hendes datter Shuri spilles af Letitia Wright. Andre, der vender tilbage, er Danai Gurira som Okoye, Lupita Nyong'o som Nakia og M'Baku igen er portrætteret af Winston Duke.

Vi kommer til at se endnu flere kendte ansigter, hvoraf en, i det mindste for mig, var en reel overraskelse, men for ikke at ødelægge noget, vil jeg ikke nævne dem her.

I en ny film ser vi dog ofte nye ansigter og så også i denne. Filmens hovedantagonist Namor, lederen af undervandsriget Talocan, spilles af mexicanske Tenoch Huerta, og den multitalentfulde teenager Riri Williams er færdig med Dominique Thorne for at nævne et par. Riri får i øvrigt sin egen MCU-serie på Disney+ næste år.

Angela Bassett spiller dronning Ramonda.

Af skuespillerne skiller Angela Bassett og Tenoch Huerta sig positivt ud som lederne af deres respektive kongeriger, mens jeg er lidt skuffet over Letitia Wright som Shuri. Jeg tror ikke, hun rigtig kommer til sin ret, og karakteren spreder sig i alle retninger og kanter, men måske er det mest instruktør Ryan Coogler's skyld, eller det er simpelthen meningen, at det skal være sådan. Hvis vi kommer til at se mere til hende i fremtiden, er hun måske vokset.

Lyd og billede

At filmen ser fantastisk godt ud, er noget, man tager for givet i disse dage, og så tænker jeg især på special effects. Jeg ved dog ikke, om det er Cooglers, der ikke er vant til at filme anamorfe, der fik et par scener til at føles lidt slørede, men den skygge skulle måske falde på fotografen? Det er dog ikke noget, der forstyrrer det store billede.

Musikken er også god, og ligesom i den første film er det svenske Ludwig Göransson, der har dirigentstafetten. For Black Panther vandt han en Oscar, og jeg tror ikke, han vil gentage den bedrift, selvom der er sket større underværker. Selvfølgelig er lydeffekterne også i topklasse, noget der falder ind under samme paraply som at tage for givet, at de visuelle effekter er i top.

Anmeldelse

Det er en lang film, og selvom filmens længde ikke føles som et stort problem, kunne den nok have været forkortet en smule. Samtidig forstår jeg, at du har brug for tid, når du ikke kun skal introducere en ny karakter i Namor, men et helt nyt folk og rige i den allerede store Marvel-verden. Samt hylde den døde konge. Samt introduktion af en ny Black Panther. Og fortælle en historie.

Tenoch Huerta som filmens antagonist Namor.

Den Sorte Panter : Wakanda Forevigt er på mange måder en god actionfilm, og måske vil jeg se anderledes på den i fremtiden. I øjeblikket føles det dog, som om der mangler noget. Og det er præcis, hvad det gør. Det er umuligt at se filmen uden at tænke på, hvordan det kunne have været med #fornavn2889# i hovedrollen i stedet. Han havde en tyngde og et nærvær, som desværre ingen andre i filmen kommer i nærheden af, og når filmens Black Panther råber Wakanda forever lyder det bare som et hult ekko.

De stærkeste scener i filmen er også dem, der ser tilbage og hylder Boseman's Black Panther, og da Marvel-introen, der er skræddersyet til denne film, ruller i begyndelsen af filmen, kan jeg indrømme, at jeg ikke kunne lade være med at rive op. Derfor synes jeg, at filmen føles som en bedre hyldest til #efternavn2889#, end det er en Marvel-film, men det kunne nok ikke have været gjort på nogen anden måde.

Den Sorte Panter : Wakanda Forevigt har verdenspremiere i biograferne i dag, den 9. november, og selvom det ikke er en af de bedre i MCU, er det bestemt værd at se i biograferne, hvis du er Marvel-fan.

Trailer

Karakter

Den Sorte Panter : Wakanda Forevigt får scoret 6 ud af 10.


Denne artikel handler om

Skrevet af
Nadia Berg

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu.

    Kommentar denne artikel